X Du bruger en gammel version af Internet Explorer.
For at få den bedste oplevelse på hjemmesiden bedes du opdatere din browser ved at klikke her .

Menu

5 Bluetooth-højttalere (og musikelskerne, de passer til)

5 Bluetooth-højttalere (og musikelskerne, de passer til)

De transportable Bluetooth-højttalere hører til den slags teknologier, som man ikke aner, hvor meget man manglede, før man har en af dem. Drengeturen til Bulgarien er utænkelig uden, ligesom det samme gør sig gældende for ugen i sommerhus eller grillaftenen i Botanisk Have. 

Kort fortalt er de trådløse Bluetooth-højttalere – selvsagt – ikke afhængige af en ledning, men fjernstyres via en anden enhed, så du kan sætte sommerens yndlings-playliste fra Spotify på, når I fx er i Bulgarien, for med Bluetooth-højttalerne er I ikke afhængige af net- og wi-fi-forbindelser. Det er altså til os, der gerne vil have musikken med på farten og ikke nødvendigvis være bundet til bilen eller stuen, men gerne vil have musikken med os på stranden, på ferien eller andre steder, hvor det traditionelt set ikke lige ville være muligt at spille musik.

Spørgsmålet er dog blot, hvilken trådløs Bluetooth-højttaler der passer til dine behov.

I stueetagen i Bruun’s Galleri ligger Humac-butikken, hvor du ud over Mac-computere, de nyeste iPhones og høretelefoner også kan få trådløse højttalere. Her har vi fundet fem solide Bluetooth-højttalere – og musikelskerne, de passer til.

1. Til den budget-orienterede musikelsker

JBL Flip 3, vejl. pris 999,95 kr.

Her er der tale om en virkelig god og ’all around’-højttaler til prisen. Den overraskende gode lyd gør, at højttaleren ikke blot er oplagt til stranden, poolen og sommerhus-turen, men også sagtens kan fungere som stuens eller køkkenets anlæg. Det stærkt genopladelige batteri giver 10 timers spilletid, og så har Flip 3’eren indbygget højttalertelefon til håndfri mobilsamtaler i krystalklar kvalitet – uden støj og ekko.

2. Til den aktive musikelsker

JBL Clip 2, vejl. pris 499,95 kr.

Denne her lille (og billige) Bluetooth-højttaler – igen fra JBL – er som skabt til dig, der vil have musikken med på regnfulde festivaler, på kanoturen eller sågar med i badet. Her er nemlig tale om en 100 % vandtæt Bluetooth-højttaler. Beklædt med slidstærkt, vandtæt stof og en karabinhage er den let at have med i rygsækken eller hængende på bæltet, når du er ude og vandre.

3. Til musikelskeren, der er design-aficionado

B&O BeoPlay M5, vejl. pris 4.499 kr.

Ja, BeoPlay M5 er designmæssigt noget af det ypperste inden for Bluetooth-højttalere, men lyden er altså også i en klasse for sig. Her har vi at gøre med en af markedets mest kraftfulde 360 graders højttalere. Men modsat JBL’erne er den ikke lige så oplagt at slæbe med på stranden eller i kanoen. Derimod vil den designmæssigt kunne erstatte de fleste anlæg samt fungere som et naturligt midtpunkt i hjemmet, da højttalerens cylindriske form sikrer, at lyden projiceres fra alle vinkler.

4. Til den audio-file musikelsker på farten

Libratone Zipp, vejl. pris 2.399 kr.

Modsat B&O’s Beoplay M5 er Libratones Zipp-højttaler designet til dig, der går særlig meget op i lydkvaliteten af din transportable Bluetooth-højttaler, og som samtidig gerne vil have musikken med på farten. Om du har Libratone Zipp stående i stuen eller på græsplænen ved siden af kongespillet, så får du en krystalklar 360 graders audio-lyd, for der er her tale om en sjældent god lyd ud af noget, der er på størrelse med en termoflaske.

5. Til musikelskeren, der vil holde festen i gang hele natten

B&O Play Beolit 17, vejl. pris 3.799 kr.

Her har vi nok at gøre med en af de mest kraftfulde Bluetooth-højttalere på markedet. Skal du holde havefest, så kan B&O Play Beolit 17 sagtens spille op til dans. Med sin True360-lydteknologi, intelligent USB-Clader og op til 24 timers uafbrudt kvalitetsmusiksystem behøver du nemlig ikke kaste penge efter hverken højttaler eller dj. Og du behøver heller ikke være nervøs for, at fulde gæster ødelægger højttaleren. B&O Play Beolit 17 er fremstillet i robust anodiseret aluminium, der, kombineret med robust polymer, kan tage mod knubs – både til hverdag og fest.

 

Tag forbi Humac i Bruun’s Galleri, og se flere Bluetooth-højttalere – har de ikke højttalerne på lager, kan de altid få dem hjem. 

Humac

Se centrets åbningstider øverst på hjemmesiden

Telefon : 70 21 53 53 - Kundeservicecenter

Butik Vis på kort

News & events

Vis flere nyheder
Top