X Du bruger en gammel version af Internet Explorer.
For at få den bedste oplevelse på hjemmesiden bedes du opdatere din browser ved at klikke her .

Menu

Bog & Idé: Her er de 3 brætspil, vi skal spille i efterårsferien

Bog & Idé: Her er de 3 brætspil, vi skal spille i efterårsferien

Efterårsferien hører til en af de ferier, hvor vi er sammen og hjemme som familie uden at rejsetasken skal pakkes. Der er faktisk mulighed for at få en masse kvalitetstid sammen som familie.

Desværre ligger efterårsferien også i den tid på året, hvor vinden har det med at ville ruske gevaldigt op træerne, mens regnen i næste øjeblik pisker mod vinduerne, og det med at trække i overtøjet og traske ud, er måske ikke øverst på listen.

Det er varm kakao, hjemmebagte småkager og hygge med en god bog og et godt gammeldags brætspil til gengæld. Hos Bog & Idé i Bruuns Galleri har de begge dele: Gode bøger og fantastiske brætspil.

Sidstnævnte brætspil har vi fået Julie, der arbejder som salgsassistent i Bruuns Galleri’s Bog & Idé, til at give sin 3 bud på familievenlige brætspil til hjemmehyggen i efterårsferien.

1. Sequence

Sequence - 300 kr.

Spillet Sequence er det første spil, Julie finder frem. Der er lidt at tale om et slags fancy kryds og bolle-spil, forklarer hun - men hvor hele familien kan være med! I Sequence gælder det nemlig om at placere dine brikker på spillepladen, som viser en masse forskellige felter, der svarer til de forskellige kort i bunken. Målet er nu at lave sekvenser af fem på stribe. Sequence kan spilles af tolv spillere, men Julie anbefaler, at man er tre til fire spillere.

2. Speak Out

Speak out - 280 kr.

Selvom regnen måske pisker ned derude, og der ikke synes at være særligt meget at grine over, når I skæver ned på mobilens vejr-app, så skal Speak-out nu nok få gang i grinemusklerne, fortæller Julie. Her er man to hold, hvor hvert hold får præsenteret nogle sætninger, som de skal sige, og som holdet så skal afkode. Nemt nok? Nej, fordi ham eller hende, der siger sætningen, får et fjollet mundstykke på, der næsten gør det umuligt at forstå, hvad der bliver sagt. Der er garanteret mange sjove efterårsferiedage med Speak Out.

3. Vildkatten

Vildkatten - 280 kr.

I 2011 vandt Vildkatten boghandlernes pris som ”Årets børnespil”, og det kommer heller ikke bag på nogen, når de først har kastet sig over det sjove spil. Her handler det om at være hurtigst til at finde billederne på brættet – en sjov øvelse, der absolut ikke bliver lettere af, at billederne ligger hulter til bulter på pladen, siger Julie. Spillepladen kan sættes sammen af flere stykker, så tingene ligger sjældent det samme sted to gange.

 

Bog & Idé

Se centrets åbningstider øverst på hjemmesiden

Telefon : 86 12 39 55

Butik Vis på kort

News & events

Vis flere nyheder
Top