X Du bruger en gammel version af Internet Explorer.
For at få den bedste oplevelse på hjemmesiden bedes du opdatere din browser ved at klikke her .

Menu

Sommerens store solbrilleguide: I år skal du have solbriller, der passer til DIN ansigtsform!

Sommerens store solbrilleguide: I år skal du have solbriller, der passer til DIN ansigtsform!

… Samt få styr på dem, der ikke klæder dig.

Ud over at juli er sæson for sommerferie, festival og grillaftener, så er juli måned også en ægte solbrillemåned. For ikke blot skærmer og beskytter solbrillerne øjnene mod solens UV-stråler, de rigtige solbriller kan ofte give os lidt af den rockstar-kant, som vi har været håbløst langt fra gennem hele vinteren.

Men det kræver selvfølgelig, at solbrillerne klæder vores ansigt, for ellers kan de hurtigt have den fuldstændig modsatte effekt af rockstar-attituden.

Ingen ansigter er jo helt ens, men alligevel kan vi i grove træk godt snakke om fire forskellige ansigtsformer: det ovale ansigt, det hjerteformede ansigt, det runde ansigt og det firkantede ansigt. I Bruuns Galleri vil du ud over hos Thiele og Synoptik også kunne finde sommerens solbrille i butikker som H&M, Vero Moda og Trend Accessories. Det helt store spørgsmål er blot, hvilke slags solbriller der passer bedst til din ansigtsform.

Solbriller til det ovale ansigt

Det ovale ansigt er kendetegnet ved sine ensartede proportioner, der er bløde og afrundede med kindben og kæbeparti, der ofte vil være smallere end panden.

Tænk Sarah Jessica Parker, Jessica Alba, David Beckham og Jude Law.

 

Er dit ansigt formet ovalt, kan du næsten ikke gå galt i byen, når det kommer til at udvælge dit næste par solbriller. Men særligt stel med bløde kanter kan være klædelige for personer med ovale ansigter. De geometriske runde stel og cat eye-stel kan også være med til at bevare dit ansigts naturlige symmetri.

Du bør dog nok holde dig fra briller, der er meget små og runde.

Solbriller til det hjerteformede ansigt

Det hjerteformede ansigt er en af de mest almindelige ansigtsformer i verden. Ansigtet er formet som en pyramide, der er vendt på hovedet, med hagen som det smalleste punkt og panden som det bredeste.

Tænk Reese Witherspoon, Scarlett Johansson, Tobey Maguire og Leonardo DiCaprio.

Her gælder det generelt om at kigge efter stel, der er smallere end panden, da du med det hjerteformede ansigt ikke vil understrege pandens bredde endnu mere. Briller, hvis bundramme er ’tungere’ end den øverste ramme, er oplagte, fordi de minimerer den øverste del af ansigtets tyngde. Runde briller eller briller med svagt buede kanter kan også komplementere og trække opmærksomheden væk fra den bredere pande.

Du bør dig holde dig fra de alt for udsmykkede briller, briller med meget slanke stel og de små firkantede briller.

Solbriller til det runde ansigt

Det runde ansigt er typisk kendetegnet ved at være kort med en bredere pande, fyldige kinder og en rund hage.

Tænk Kirsten Dunst, Drew Barrymore, Kevin Spacey og Daniel Craig.

Her gælder det i høj grad om at finde solbriller, der står i kontrast til det runde ansigt – altså brede, kantede og kraftige stel. Gå efter aviator-brillen (også kendt som pilotbrillen) eller den klassiske Ray-Ban, da disse typer briller giver det runde ansigt en kraftigere kontur.

Du bør gå uden om runde rammer og de mere bløde, fine og små stel.

Det firkantede ansigt

Det firkantede ansigt er kendetegnet ved, at det i bredde og længe er ca. det samme. Panden er bred, og kæbepartiet er markant.

Tænk Demi Moore, Keira Knightley, Brad Pitt og Gerard Butler.

Her er ovale eller runde briller ofte en god måde at skabe balance i det meget kantede ansigt, alt imens de får ansigtet til at fremstå tyndere. Ofte behøver stellet heller ikke være for massivt.

Derimod bør du undgå briller med skarpe kanter, da det kun forstærker din i forvejen kantede ansigtsprofil.

Som sagt har Bruuns Galleri flere butikker med masser af solbriller, og i Thiele og Synoptik kan du få professionel hjælp og vejledning til at finde en solbrille, som passer til lige netop din ansigstform.

H&M

Se centrets åbningstider øverst på hjemmesiden

Telefon : 70 21 22 00

Butik Vis på kort

Synoptik

Se centrets åbningstider øverst på hjemmesiden

Telefon : 86 12 64 61

Butik Vis på kort

Thiele

Se centrets åbningstider øverst på hjemmesiden

Telefon : 86 12 01 34

Butik Vis på kort

Trend Accessories

Se centrets åbningstider øverst på hjemmesiden

Telefon : 50 89 46 22

Butik Vis på kort

Vero Moda

Mandag - fredag: 10 - 20
Lørdag & Søndag: 10 - 17

Telefon : 87 42 08 04

Butik Vis på kort

News & events

Vis flere nyheder
Top