X Du bruger en gammel version af Internet Explorer.
For at få den bedste oplevelse på hjemmesiden bedes du opdatere din browser ved at klikke her .

Menu

5 uundværlige tips: Sådan gør du din have eller altankasse forårsklar

5 uundværlige tips: Sådan gør du din have eller altankasse forårsklar

Kribler det i fingrene efter at komme i gang med havearbejdet eller altankasseprojektet? Så læs med her. Vi har nemlig allieret os med altangartner og indehaver af bloggen Altan-inspiration.dk Lotte Andreasen, som her giver dig fem uundværlige fif til, hvordan du får gjort haven eller altankassen klar til foråret.

http://www.altan-inspiration.dk/

1. Køb ordentlig pottemuld

Uanset om det er dine potter i haven eller altankassen, du skal plante i, vil jeg anbefale dig at købe en ny, god, kompostholdig pottemuld og smide sidste års jord ud. Det gælder for både planter og mennesker, at vi bliver det, vi spiser, så hvis menuen står på næringsfattig jord, har planterne ikke en chance for at yde deres bedste.

2. Dæk jordoverfladen

Hvis du ikke beskytter jordoverfladen i dine krukker eller altankasser med pyntebark eller frisk grøn mos, vil solen og vinden udtørre de øverste centimeter af jorden – og i værste fald gøre den hård og skorpet.  Og det kan planterne ikke leve af. I stedet for at dække jorden kan du også beskytte den ved at plante tæt. 

3. Vælg blomster efter sæsonen

Skal du på udkig efter blomster til enten din altan eller have, kan det være en god idé at sætte sig ind i, hvilke blomster der matcher den pågældende sæson. Her får du et overblik:

Tidligt forår
I det tidlige forår er det blomstrende løg, der dominerer hylderne hos havecentre og supermarkeder: hyacinter, perlehyacinter, minipåskeliljer, vibeæg, skimmia og mange flere. De første små stauder viser også deres smukke farverige blomsteransigter i februar. Det er især stedmoder, hornviol og primula, der alle tåler en snert frost.

Sommer
Omkring mors dag er risikoen for nattefrost overstået, så her kan du virkelig gå amok i flotte sommerblomster, blomsterknolde som dahlia og duftende krydderurter.

Sensommer
Sidst på sommeren begynder sommerblomsterne at blive ranglede og kedelige. Så må de en tur på komposten og erstattes af efterårets smukke, dæmpede farver. Lyng, pyntekål, asters og krysantemum er taknemmelige planter, der kan nøjes med lidt sollys, og som står smukt, til frosten kommer. 

Vinter
I vinterens mørke måneder er planter som skimmia, bjergte og juleroser smukke i altankasserne. Pynt også gerne med lys i form af lanterner, solcellelamper eller lyskæder, så du får glæde af altanen, også når der er mørkt udenfor. Allerede i december kommer de første hyacinter i butikkerne – og så starter årets kredsløb forfra.

4. Undgå overvanding

Planter har brug for luft omkring rødderne for at trives. Du kan sikre dette ved at sørge for, at der er et hul i bunden af alle dine udendørs krukker, hvor overskydende vand kan komme væk. For at undgå, at dette drænhul bliver tilstoppet med jord, er det en god idé at lægge et lag groft grus, potteskår, lecakugler, vækstler eller lignende i bunden af din plantekasse. Hermed forhindrer du, at jorden bliver vasket med ud af krukken/altankassen og sviner dit altangulv eller din terrasse. Du kan opnå samme effekt ved at lægge en engangsvaskeklud over drænhullet.

5. Vælg blomster efter, om de skal stå i sol eller skygge

Der er stor forskel på blomster i forhold til, hvor meget pleje de skal have, og om de trives bedst i sol eller skygge. Har du en nordvendt/skyggefuld altan? Eller planlægger du, at dine potteplanter skal stå i skyggen på terrassen? Så kan jeg anbefale dig at vælge en af følgende blomster:

Vinca er en sejlivet, smuk og vintergrøn plante med smukke blomster, der oftest er blå eller hvide.

Kaprifolie er en klatreplante, der naturligt bor i skovbunden og derfor ikke kræver meget lys. Til gengæld er den ikke vild med for meget vind.

Lodden løvefod har de fineste lodne blade, hvor regnvand samler sig på den mest Instagram-venlige måde.

Har du en sydvendt altan, eller skal dine planter stå i solen i haven, skal du være forberedt på at vande dine blomster hyppigt, da planterne vokser hurtigt, og fugten fordamper fra jorden. Husker du at vande, har du til gengæld alle muligheder for at skabe en frodig altan. Her er fem smukke blomster til den sydvendte altan:

En rigtig klassiker og mormors favorit er petunia, der kan fås med blomster i alle nuancer af rosa, hvid og blå. Det er en etårig sommerblomst, der både kan fås i en hængende version og en type med mere opret vækst.

Jordbær er også en god plante, der kan fungere som bunddække, hvis du har et lille træ eller en lille busk på altanen (eller bare vil fylde pladsen i altankasserne). Jeg vil gerne slå et slag for Fragaria Pink, der giver masser af søde hvide eller lyserøde blomster fra april til oktober og røde spisebær fra maj, til frosten kommer. Jordbær kommer igen år efter år. 

Husløg er kommet på mode igen, og de dekorative planter er supernemme at passe. De tåler en let udtørring og kommer igen år efter år. 

Hos Bryggen shoppingcenter finder du masser af inspiration til haven og altankassen. Gælder det frø, haveredskaber, handsker og alt det, en person med grønne fingre ellers kunne stå og mangle, er butikker som Imerco, Kvickly og Inspiration et besøg værd. Her kan du også finde pæne hynder, lune tæpper, søde bakker og andre nødvendigheder til en hyggelig have eller altan.

Lanterne - Broste Copenhagen til 199,95 hos Inspiration

Holm ølkasse til 399,95 fra Inspiration

Södahl - siddehynde til 49,95,- fra Inspiration

News & events

Vis flere nyheder
Top