X Du bruger en gammel version af Internet Explorer.
For at få den bedste oplevelse på hjemmesiden bedes du opdatere din browser ved at klikke her .

Menu

Gi’ vinteren én på frakken

Gi’ vinteren én på frakken

Vinterens overtøj kan mere end give varmen i en kold tid. Det kan også hjælpe med at understrege netop din stil og din personlighed. Og der er nok at vælge imellem i Bryggen, der netop nu bugner af muligheder. Både når det gælder jakker og frakker, faconer og farver – for slet ikke at tale om materialer, der spænder vidt. Fra vamset fake fur til kimonolike uld.

Kimonoinspiration og klassikere
Netop udfrakken er en klassiker, når det gælder overtøj – og den kimonoinspirerede fra Envii er en af denne sæsons bedste bud på en ny fortolkning. Med elegante detaljer, en smuk silhuet og en af sæsonens stærkeste farver. H&M kan også lokke med et stort udvalg af overtøj i uld, dun og alt det ind i mellem. Med en sædvanlig fornemmelse for trends, kan du roligt slå dig løs mellem stativerne, og skal der mere end ét stykke overtøj til i denne sæson, så er H&M og ONLY altid et godt og prisbevidst bud.

Blødt og lækkert
Skal stilen være mere rå, er H&M også garant for gode bud – bl.a. med sæsonens sejeste bikerjakke i imiteret ruskind med masser af blød og lækker kunstpels inderst inde. Skal pelsen hellere være yderst, er den dekadente fake fur fra Samsøe & Samsø i en smuk natblå nuance med en stor og skærmende krave, der kan holde selv den mest hårdnakkede vinterkulde ude. Og er du bange for at det ikke er helt nok, når vinteren for alvor sætter ind, så er en dunjakke ikke til at komme uden om. Den findes i et væld af varianter, nuancer og længder – og en af denne sæsons mest elegante kan opleves hos Selected.

FIND DET HER: Dunfrakke 1.699,95 Selected. Bikerjakke 349,- H&M. Jakke 499,- H&M. Anna bell jacket 2.000,- Samsøe & Samsøe. Cruise Jacket 1.100,- Envii.

Alle priser er vejledende. Vi tager forbehold for udsolgte varer.

News & events

Vis flere nyheder
Top