X Du bruger en gammel version af Internet Explorer.
For at få den bedste oplevelse på hjemmesiden bedes du opdatere din browser ved at klikke her .

Menu

5 trænings-apps, du bør have på din telefon

5 trænings-apps, du bør have på din telefon

Facebook, Instagram, Snapchat og LinkedIn. De er alle blandt verdens allerstørste apps, og det er der egentlig meget god grund til, når man tænker over det. Fællesnævneren for dem alle sammen er nemlig, at de hjælper os. De hjælper os med at holde kontakt til venner og familie. De hjælper os med at netværke. De holder os opdateret med nyheder og vores individuelle interesseområder.

Men det kan også være en god idé at downloade apps, som hjælper os med sundheden. En større undersøgelse fra 2015 viste nemlig, at der kunne ses en direkte sammenhæng mellem folks motionsvaner og deres brug af trænings-apps. Folk, som havde downloadet trænings-apps, trænede oftere og havde generelt en lavere BMI sammenlignet med dem uden trænings-apps.

En af undersøgelsens konklusioner var, at trænings-apps hjælper os til bedre at forstå og tilrettelægge vores træningsrutiner i dagligdagen, og det kan over tid føre til væsentlige forbedringer.

Udbuddet af trænings-apps boomer, men de kan variere i både kvalitet og relevans. Derfor har vi her udvalgt 5 trænings-apps, der har fokus på forskellige træningsformer.

1. Sworkit
Om det er cardio, styrke eller yoga-sessions, du er til, har trænings-appen Sworkit relevans. Appen er fuld af videoer med professionelle, der meget pædagogisk viser, hvordan du skal udføre de mere end 200 forskellige øvelser, du finder i appen. Dens store force er, at den kombinerer intervaltræning med forskellige øvelser, som dermed vil kunne maksimere effektiviteten af hver eneste træning, alt imens den sikrer, at kroppen ikke går hen og bliver ’vant’ til bestemt træningsrutiner.

I vores Sportmaster, Intersport og Nike Shop finder du et stort udvalg af T-shirts til både mænd og kvinder. Løbe-T-shirts kan bruges til løb, men er også oplagte til andre former for træning – om det så er spinning, yoga eller styrke. Denne er fra Sportmaster til 350,-.

Couch to 5K
Navnet siger det næsten selv. Her har vi at gøre med en trænings-apps, hvis målsætning er at få dig i gang med at træne. Kort sagt handler det om, at du skal kunne løbe 5 km. Appen henvender sig altså især til begyndere, og derfor bliver du med denne app heller ikke kastet ud i en regulær trænings-bootcamp. Alt, den kræver af dig, er 30 minutter om dagen, tre dage om ugen i ni uger.

I Foot Locker og JD Sports er udvalget af løbesko enormt. Skal du begynde at løbe, er det vigtigt, at du finder løbeskoene, der passer til dig. Få derfor gerne ekspedienterne til at hjælpe dig. Disse blå Nike er fra JD Sports til 580,-.

Fit Radio
Skal man spurte de sidste 100 meter, går det ikke, at Celine Dions ’My Heart Will Go On’ brager ud i høretelefonerne. Med Fit Radio får du en musikstreamings-app, der har specialiseret sig i træningsspillelister, der holder et konstant beat-tempo. Du kan browse mellem genre, dj eller træning – fx spin, zumba eller yoga.

Gør altid dig selv den tjeneste at investere i et sæt kvalitetshøretelefoner. Du kan bl.a. få disse fra Phillips i Elgiganten til 499,-.

Pocket Yoga
Med Pocket Yoga kan du træne yoga lige meget hvor og hvornår. Her får du beskrivelser og illustrationer af over 200 yogastillinger, der er forslået af professionelle yogainstruktører. Pocket Yoga har noget for alle – om du så er begynder eller yogaekspert. Appen giver dig samtidig indsigt i din egen træning, og du kan åbne op for nye ’environments’, jo bedre du bliver.

Tager du din yoga seriøst, kræver det, at du har din egen yogamåtte. I Sport 24 kan du købe denne fra Nike til 400,-.

Calm
Sundhed og træning handler ikke nødvendigvis kun om kalorier, forbrænding og store muskler. Mindfulness kan være lige så essentielt for en sund krop. Calm fokuserer på meditation, og den er især oplagt for begyndere, der kan starte med ’7 Days of Calm’-serien. Her lærer du helt basale praksisser inden for meditation. Men du kan også finde meditationsguider til de bestemte behov, du kunne have i dit liv.

 

 

 

Foot Locker

Alle dage 10 - 20

Telefon : 32 62 50 03

Butik Vis på kort

SPORT24

10-20

Telefon : 30 21 34 30

Butik Vis på kort

Sportmaster

Alle dage 10 - 20

Telefon : 32 62 11 61

Butik Vis på kort

Elgiganten

Alle dage 10.00 - 20.00

Telefon : 70 80 70 70

Butik Vis på kort

Intersport

Alle dage 10 - 20

Telefon : 60 38 19 60

Butik Vis på kort

JD Sports

Alle dage 10 - 20

Telefon : 32 62 23 95

Butik Vis på kort

Nyheder og events

Vis flere nyheder
Top