X Du bruger en gammel version af Internet Explorer.
For at få den bedste oplevelse på hjemmesiden bedes du opdatere din browser ved at klikke her .

Menu

Apple TV vs. Googles Chromecast Ultra – hvad skal du vælge?

Apple TV vs. Googles Chromecast Ultra – hvad skal du vælge?

Vi vil selv bestemme, hvad og hvornår vi skal se fjernsyn. Måske derfor oplever tv-streamingløsninger som Apple TV og Google Chromecast støt stigende popularitet, mens det gamle flow-tv’s seertal er støt faldende. De nye løsninger giver nemlig via internettet adgang til både billeder, musik, tv- og streamingtjenester på dit tv. På den måde skiller de sig markant ud fra den almindelige kabelpakke, hvor vi ikke kan se populære streamingtjenester som Netflix og HBO, alt imens vi heller ikke selv er herre over, hvornår vi fx vil se nyheder.

Der findes flere streamingløsninger, men det er Apple TV og Google Chromecast, der er de populære. Men hvordan adskiller de sig egentlig fra hinanden? Det har vi taget et kig på her.

Apple TV – smart fjernbetjening og computerspil

 

Vejl. pris 1.599 kr. i Elgiganten i Field's.

Navnet Apple TV er egentlig en smule misvisende. Her er ikke tale om et tv, men om en boks, som du tilslutter til din fladskærm med et HDMI-kabel. Herfra får du adgang til dine billeder, iTunes Store og diverse streamingtjenester. Vi er lige nu på fjerde generation af Apple TV, hvis fjernbetjening har en sort touch-plade i toppen, så du med et fingerstrejf kan styre rundt i menuerne eller spole i afspilning. Apple TV lader dig også hente spil-apps ned, hvor du som i et Wii-spil kan benytte fjernbetjeningen som konsol. Samtidig kan du med Siri søge efter serier og film, som Apple TV så selv finder frem for dig på de platforme, hvor de skulle være tilgængelige. Vil du gerne se det afsnit af ’Friends’, hvor Brad Pitt er med, kan du faktisk bede Siri om at finde det frem, hvilket helt klart gør Apple TV til den mest futuristiske løsning af de to.

Eneste men er, at hvis du ikke er til Apple-produkter i forvejen, kan nogle af servicerne gå tabt, da Apple TV hænger sammen med resten af Apples økosystem.

 

Google Chromecast Ultra

Vejl. pris 630 kr. i Elgiganten i Field's.

Google Chromecast er et lille stykke teknologi på størrelse med en småkage, der sættes i fjernsynets HDMI-port.  Her er remote-kontrollen din mobil, tablet eller pc. Det er indhold fra disse, som  vises på tv-skærmen. Det kræver altså, at du har en smartphone, og at du downloader apps som Netflix, DR og YouTube. Det betyder dog ikke, at telefonen nu er låst til at afspille appen. Du kan både sms’e, ringe, tjekke mails og tilgå andre apps, mens din streamingtjeneste afspiller appen. Navnet Ultra kommer af, at Chromecast Ultra med en hurtig nok bredbåndsforbindelse kan streame i 4K Ultra HD.

Eneste men er, at Google Chromecast Ultra ikke er lige så instinktiv at betjene som Apple TV, fordi du er nødsaget til at bruge din mobil som remote-kontrol.

Har du i forvejen huset fuldt af Apple-produkter, får du klart mere ud af dit Apple TV end din Google Chromecast Ultra. Men! Apple TV vil i reglen også koste dig 2-3 gange så meget som en Google Chromecast Ultra. 

Du kan finde både Apple TV-boksen og Google Chromecast i Elgiganten på plan 1 i Field’s.

Elgiganten

Alle dage 10.00 - 20.00

Telefon : 70 80 70 70

Butik Vis på kort

News & events

Vis flere nyheder
Top