X Du bruger en gammel version af Internet Explorer.
For at få den bedste oplevelse på hjemmesiden bedes du opdatere din browser ved at klikke her .

Menu

Farmakonom i Field’s Apotek: Sådan undgår du solforbrændinger og det, der er værre!

Farmakonom i Field’s Apotek: Sådan undgår du solforbrændinger og det, der er værre!

Det er klassisk dansk. Solen bager pludselig fra en blå himmel, og man kan næsten ikke vente med at få pakket strandtasken og komme af sted og ud i det gode vejr. Egentlig en ret naturlig reaktion, når man tænker på, at den danske sommer bestemt ikke er garanti for masser af soltimer.

Men det er måske netop også kombinationen af iver efter sol samt manglen på den, der gør danskerne særlig udsatte for solens UV-stråler, når de er her. Ifølge Kræftens Bekæmpelse registreres der i snit ca. 40 nye tilfælde af hudkræft i Danmark hver eneste dag, og langt de fleste tilfælde menes at været forårsaget af for megen UV-stråling og solskoldning. Derfor er det også vigtigt, især på dage, hvor solen skinner fra en skyfri himmel, at vi sørger for at beskytte os ordentligt.
Men hvordan er det nu? Kan vi smøre os ind en gang om morgenen og så måske en gang mere om eftermiddagen eller …? Og hvilken faktor bør vi anvende i den danske sommersol?

Det har vi talt med farmakonom i Field’s Apotek Christel Henriksen om.

Hej Christel, kan du ikke starte med at fortælle, hvor ofte vi bør smøre os ind på en varm dansk sommerdag?

”Det afhænger jo rigtig meget af din hudtype, men en god tommelfingerregel er, at du bør smøre dig ind med to til tre timers mellemrum. Og så med den rette mængde. Man plejer at sige, at hvis hele kroppen skal smøres ind, bør du dosere med det, der svarer til en god håndfuld.”

I Danmark er UV-strålerne ikke lige så stærke, som hvis man tager længere sydpå, så hvilken solfaktor er passende til den danske sol?

”Igen er det svært at generalisere, for der kan være flere ting, der spiller ind her. Nogle danskere er lyse i huden, mens andre er mere mørke, og forskellige hudtyper kræver forskellige former for beskyttelse. Men umiddelbart bør en faktor 30 være nok her i Danmark. Men har du meget sensitiv hud, er du rødhåret, har du en hudsygdom, eller er der tale om børn, bør man gå højere op i faktor. Det kan også være, at du er i en eller anden form for medicinsk behandling, så vil jeg som udgangspunkt anbefale en faktor 50.”

Apoteket har deres egen serie med solcremer. Alle er både svanemærket og astma/allergi mærket, og denne koster 180 kr.

A-Derma fåes også på apoteket, og denne udgave koster 160 kr.

Avéne er også et godt bud på en god solcreme. Denne kan du købe på apoteket til 200 kr.

Hvis uheldet nu er ude, og man alligevel fik lidt for meget sol, hvordan plejer man så bedst sin solskoldning?

”Det kommer selvfølgelig an på, hvor slemt man er blevet forbrændt. Hvis det er en almindelig rødlig forbrænding, vil jeg foreslå, at man i første omgang smører noget aftersun på, der ikke er parfumeret. Det er vigtigt, at huden bliver kølnet ned og får fugt. Hvis det er rigtig slemt, bør man kontakte sin læge.”

Apotekets egen solcreme-serie indeholder også en aftersun lotion. Den kan du købe til 60 kr.

Er du i tvivl om din hudtype, kan du gennem Kræftens Bekæmpelse gratis downloade denne app til din telefon, ellers kom forbi Field’s Apotek, og tag dig en snak med personalet der.

Field's Apotek

Mandag-fredag     10:00 - 18:00
Lørdag    10:00 - 16:00
Hver søndag    11:00 - 16:00

Telefon : 32 54 99 85

Butik Vis på kort

News & events

Vis flere nyheder
Top