X Du bruger en gammel version af Internet Explorer.
For at få den bedste oplevelse på hjemmesiden bedes du opdatere din browser ved at klikke her .

Menu

Sådan kan du skabe wellness hjemme i stuen

Sådan kan du skabe wellness hjemme i stuen

I en perfekt verden (og med bankkonto som Paris Hiltons) tog vi sikkert på lejlighedsvise spa-ophold i Marrakesh, på yoga retreats i LA eller til dampbads-sessions i Island.  Men du behøver faktisk ikke et guldkort og et privatfly for at forkæle dig selv og kroppen med lidt wellness. Det kan du også gøre inden for hjemmets fire vægge.  

Vi giver dig her 4 bud på hvordan.

Mini-dampbad i stuen

Hvis du har været i dampbad, så ved du godt, hvor afslappende dampbadet kan være, alt imens dampende genoplader batterierne og kan åbne for luftvejene, hvis du fx er forkølet. Med en skål, et stort håndklæde og en æterisk olie kan du lave et mini-dampbad i stuen. Fyld skålen med varmt vand, tilsæt 3-4 dråber æterisk olie og læn dig så indover skålen med håndklædet over hovedet. Træk herefter vejret gennem næsen i ca. 10 minutter, dybt og langsomt, ind og ud. Skal du helt ned i gear, kan det anbefales, at du sætter stemningen med lidt dæmpede belysning, evt. nogle duftlys og din favorit chill-playliste fra Spotify på anlægget.

I The Body Shop finder du et stort udvalg af æteriske olier. Valget af olie afhænger meget af, hvilken effekt du vil have. Skal den være opkvikkende, beroligende, udrensende eller noget helt fjerde? Spørg altid butikkens ansatte til råds.

I The Body Shop har de et udvalg af duftlys, der kan hjælpe med at sætte den beroligende stemning.

Varmt sansende bad

Er du så heldig at have et karbad derhjemme, så lever du jo næsten allerede i en noget nær perfekt verden, for er der noget bedre end at sænke sig ned i et varmt karbad? Det kan have en næsten terapeutisk effekt, alt imens det varme vand hjælper med at blødgøre muskulaturen samt reducere betændelsestilstande i led og muskler. Så send kærester, mænd og eventuelle unger i biffen. Tænd op for duftlys og drys så badesalt eller olie i vandet, inden du sænker dig ned i den varme ro.

Sard Epsom badesalt er fuld af vigtige sporstoffer og mineraler, som plejer huden.

Er du derimod en almindelig dødelig kvinde med et almindelig dødeligt brusebad, så fortvivl ej. Det handler meget om at sætte dig ind i den rette stemning. Sørg for, at vandet har den rette temperatur, inden du stiller dig ind under bruseren. Nu gælder det: Sans det varme vand mod huden og træk vejret helt ned i maven, mens du lukker alle tanker ud. Det eneste fokus, du har nu, er det varme vand og evt. duften fra lysene eller duftpindene. Sluk derefter for vandet og scrub nu hele kroppen (op til kravebenene, ikke ansigtet) med en god skrubbehandske og bodyscrub.

Og her må du altså ikke gå ned på udstyr. Und nu dig selv en god bodyscrub og en god skrubbehandske.

Honeymania er en bodyscrub fra The Body Shop, der blødgør og forfiner huden.

Yoga som sendt fra Youtube-himlen

Er du som de fleste, så går du sikkert også i stå ved ”solhilsen”, når du skal dyrke yoga derhjemme. Men her er internettet – og i særdeleshed Youtube – som sendt fra internet-himlen. For her finder du både Youtube-yoga-videoer for de øvede og begynderne. Du kan endda finde yoga-videoer, der har fokus på en bestemt yoga-stil. Vi forslår Vinyasa Flow-yoga, fordi det sætter gang i blodcirkulationen og øger smidigheden.

Du kan fint dyrke yoga i din pyjamas derhjemme. Endnu et plus, når du skal dyrke yoga med din Youtube-yoga-instruktør, men investér i en god yoga-måtte. Nike Performance yoga-måtte fra Sport 24 indeholder ikke PVC eller latex, og så kan den nemt vaskes i hånden.

Se de gode yoga-sites her!  

Forkæl fusserne

I løbet af vinteren glemmer vi ofte at forkæle fusserne. Men nu nærmer foråret, solen og sandalerne sig igen. Et fodbad oplagt, når fødderne skal selvforkælelse. Lav dig et varmt fodbad og synk fødderne ned i. Når vandet er koldt, er det på tide at trække fødderne op. Masser dem godt igennem med et håndklæde, og husk at tørre huden mellem tæerne. Forkæl fødderne med lidt fugtighedsgivende fodcreme- Det sætter både dig, dine fødder og sommersandalerne pris på.

Fodcremens høje indhold af shea- og kokossmør nærer huden på optimal vis og efterlader den blød og glat. Sprækket hud lindres og hudbarrieren styrkes.

Matas

Alle dage 10 - 20

Telefon : 32 62 62 64

Butik Vis på kort

SPORT24

10-20

Telefon : 30 21 34 30

Butik Vis på kort

The Body Shop

Alle dage 10 - 20

Telefon : 32 62 00 86

Butik Vis på kort

Seacret Cosmetics

Alle dage 10 - 20

Telefon : 33 33 98 77

Butik Vis på kort

Nyheder og events

Vis flere nyheder
Top